Tæt samarbejde med Klarup Skole
Vi har et godt samarbejde med Klarup Skole, for at lave overgangen til skolen så gnidningsfri som overhovedet mulig. Byens børnehaver mødes med alle førskolebørn 4 gange på skolens udeareal. Her ryster vi børnene sammen gennem forskellige aktiviteter.
Vi besøger Klarup Skole med vores førskolegruppe ca. 4 gange inden skolestart, og vi besøger flittigt skolegården både i og udenfor skolens frikvarter.
Vi har en hel skoledag med børnenes nye lærere, og vi får besøg i børnehaven af én af 0-klasselærerne.
Du kan læse mere om dette på Klarup Skoles hjemmeside her.