Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Temauger fordelt på vores årshjul

Fastelavnsuge, Påskeuge, Skraldeuge, cykeluge, Klarup karnevalsuge, Forældrebestyrelsens sommerfest, Afslutningsfest for skolegruppen, Sankt Hans bål, Børnehavens fødselsdag, Multikulturel måned og Motionsuge. Det er blot mange temauger og aktiviteter som vi her på Hellasvej har traditioner for at afholde, og ej at glemme en hel masse andre sjove og hyggelige og lærerige pædagogiske aktiviteter. 

Bål dage

Bålet er med til at skabe fællesskab, fordybelse og ro, når vi sammen sidder og lytter og kigger på flammerne. Nogle gange laver vi mad eller drikkelse over bål. Vi laver også små undersøgelser omkring bålet. Hvad sker der, hvis vi brander forskellige ting? Vi synger og snitter blandt andet ved bålet.

Bedsteforældredag

Vi inviterer en gang om året alle børnenes bedsteforældre til bedsteforældredag i børnehaven. Her bliver de inddraget i hverdagen og deltager i lege og samlinger. Vi laver særlige aktiviteter, som giver bedsteforældre og barnebarn et fælles tredje og et godt minde fra dagen sammen. Det bliver også hygge lidt ekstra med kaffe, saft, kage og boller.

Julen

December måned bliver gerne brugt på en masse julehygge i form af klippeklistre dag. Vi har en fast tradition med en pebernøddesang, som bliver sunget mens der bliver delt pebernødder ud til børnene. Vi hygger med æbleskiver og holder også gerne en julefrokost for børnene.